Projektstyring
SP Medicals erfaring er, at succesen for et produkt skabes i udviklings- og implementeringsfasen. SP Medical kan sikre et projektforløb, som bidrager til denne succes.
Vi har stor erfaring i at styre komplekse projekter via vores standardiserede og IT-baserede projektstyringssystem (BPM - Business Process Management). Vi har erfaring med såvel store som små outsourcingopgaver samt udvikling af nye komponenter og komplette devices.
Fra projektets start fastlægges en projektorganisation som arbejder med projektet i hele planlægnings-, implementerings- og vedligeholdelsesfasen. Projektorganisationen sammensættes af en projektleder og et projektteam, som består af eksperter indenfor kvalitet, procesteknik, materialeegenskaber, automatisering, værktøjer, konstruktion, design, logistik og salg m.m. Projektorganisationen sikrer via en systematisk og standardiseret arbejdsform en effektiv planlægning, koordinering, problemløsning og implementering af projektet.





